Byggepladser

Slutrengøring efter en byggeopgave efterlader et godt indtryk og gør boligen, bygningen eller kontoret indflytningsklar

Suveren har mange års erfaring med rengøring af både nyopførte eller nyrenoverede bygninger og lokaler, og vi sikrer høj kvalitet af rengøring, så lokalerne bliver funktionsdygtige. Hos vores kunder har vi et ry for at levere til tiden. Vi tilbyder høj kvalitet, stor fleksibilitet, og et professionelt samarbejde, hvor vi matcher jeres specifikke behov og ønsker for en optimal løsning.

Slutrengøring for erhverv

Suveren er et professionelt og kvalitetsbevidst rengøringsfirma, som tilbyder forskellige slags rengøring, der tilpasses jeres specifikke behov. Skal de nyrenoverede bygninger eller nybyggeriet gøres indflytningsklar er det afgørende at få en slutrengøring af høj kvalitet. Få eksempelvis en grundig hovedrengøring og vinduespudsning, hvor alt byggesnavs, kalk og affald fjernes, og lokalerne fremstår nye og imødekommende.

Vi tilbyder også slutrengøring ved flytning af domiciler, lager eller lignende og bestræber os altid på at levere tilfredsstillende resultater – uanset opgavens omfang og størrelsen på opgaven.

Byggepladsservice, specialudstyr og kompetent mandskab

Vi har stor erfaring inden for slutrengøring og opgaven kan derfor trygt overlades til os. Vi har både kompetencerne, specialudstyret og rengøringsmidlerne til at sikre rene lokaler, og vi sætter en ære i tilfredse kunder. Rengøringen er ofte det, der sætter prikken over i'et på det samlede byggeri, præsentationen af lejligheden m.m., og det er derfor vigtigt, at slutrengøringen udføres professionelt og grundigt.

Slutrengøring med Suveren kan bl.a. være:

  • Rengøring af nyrenoverede bygninger eller nybyggeri
  • Vinduespolering af byggeriet inden aflevering
  • Rengøring af skurvogne og byggeleder kontorer
  • Løbende grovrengøring på byggepladsen
  • Rengøring af vinduer, facader m.v.

Slutrengøring kan med fordel kombineres med vores byggepladsservice, hvor vi leverer arbejdsmænd til forefaldende arbejde, såsom oprydning, bortkørsel og sortering af byggeaffald m.m.

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt os og få et uforpligtende tilbud.